Om Baldershave

Baldershave er vores hovedejendom, og danner i dag rammen for vores samlede landbrug.

Vores grundlæggende værdier og vores daglige arbejde er alt med udgangspunkt i at skabe så bæredygtigt et landbrug ud fra den produktion vi har. Samtidig betyder det meget for os at vi arbejder ud fra at fremtidssikre landbruget gennem forsat at udvikle, optimere og være undersøgende herpå for at skabe muligheder for at vi kan føre det videre til kommende generationer.

 

Baldershave har været i slægtens eje siden 1877, hvor Søren N. Søndergaard og hans hustru Maren erhvervede den. Dengang så stedet umiddelbart ikke særlig frugtbart ud. Det var hede, men de gik straks i gang med at opdyrke markerne, plante og anlægge have, fiskedamme og stier der snoede sig gennem bakkerne, og den nyplantede bøgeskov. Dammene, kærlighedsstien og mange af træerne de plantede omkring stuehuset dengang, præger i dag stadig haven på Baldershave og den tilhørende skov. Gården var på daværende tidspunkt ca. 35 hektar og det blev nøjsomt passet samtidig med Sørens store indsats for opdyrkning og plantning på egnen. Hans virke for plantesagen medførte, at han i 1905 modtog det Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs Sølvbæger – et bæger som siden er gået i arv til de næste generationer som har boet på Baldershave.

Haven, som i sin tid blev anlagt af Søren N. Søndergaard, er udvidet med yderligere damme, og står i dag omkranset af de store bøgetræer der i sin tid blev plantet.

 

I 1909 overtog August Søndergaard Baldershave sammen med sin hustru Mariane. De påbegyndte så småt en mere intensiv drift af landbruget. Og som de fleste landbrug dengang, var der en blandet sammensætning af dyr – heste, grise, køer og får. I 1928 fik man selvbinder på gården, og i 1935 blev der bygget et nyt stuehus. Augusts søskende udvandrede i slutning af 1800-tallet til Amerika, som så mange andre fra vores egn. De opbyggede flotte landbrugsvirksomheder i staten Minnesota, der hvor byen Minneapolis ligger i dag. Augusts bror, Martin Nelson, blev senere af Kong Christian X slået til ridder af Dannebrog for sin indsats med at fremme danskeres muligheder i Nordamerika.

Imens fortsatte August og familien arbejdet hjemme i Danmark indtil 1938 - her overtog sønnen Søren Søndergaard gården, efter at være blevet gift med Martha 2½ måned forinden. Samme år døde August Søndergaard.

 

Noget af det første Søren og Martha gik i gang med, var at få drænet jorden. Blandt andet var ”Vestermarken” Sørens store lidenskab. Marken stod ofte under vand, og var derfor svær at dyrke, men han drænede den, og resultatet blev, at avlen steg betragteligt. De gamle drænrør ligger der stadig i dag, og fungerer upåklageligt. Gården fik i 1939 installeret elektricitet kun 4 år efter stuehuset var bygget. I løbet af årene efter 2. verdenskrig opbyggede Martha og Søren en stor forretning med udrugning og produktion af kyllinger. Efterhånden fik Søren også andre interesser; udover en del lokale hverv blev han også valgt til sognerådet, og senere amtsrådet.

 

I 1976 kom tiden til et nyt generationsskifte - Leif og Jytte Søndergaard overtog ejendommen, og Martha og Søren flyttede til Give. I 1978 blev der bygget en ny farestald til en besætning på 110 søer. Produktionen blev op gennem 1980’erne og 1990’erne udvidet til 350 søer med opfedning af slagtesvin på Kobberbølgaard. I 1987 blev der for første gang tilkøbt jord – en ejendom ved Mørup med 70 hektar. Jordprisen var ca 15.000 kr/ha og ejendommen er i dag en del af Kobberbølgaard. Det var for os starten på den strukturudvikling, der har præget dansk landbrug siden.

I 2005 kom gårdens 5. generation, Ingebeth Lundgaard-Karlshøj og Søren Søndergaard til, og i dag drives ejendommene i fællesskab mellem generationerne.

I løbet af sommeren 2020 flyttede Jytte og Leif til den nærliggende gård, Smedegaard. Søren og Ingebeth flyttede kort efter, sammen med deres fire børn; Aksel, Ejnar, Svend og Ingrid, til Baldershave.

Landbruget har de sidste 15 år udviklet sig til nu at omfatte 1100 søer med opfedning af 35.000 slagtegrise på forskellige ejendomme. I marken driver vi ca. 980 hektar, kødkvæget afgræsser naturarealerne og vi passer vores ca. 100 hektar med skov.